Glimt fra Landskonferencen

Glimt fra Landskonferencen

BaptistKirkens fællesskab blev udvidet med endnu en menighed, da 'Chin Emmanuel Church, Frederikshavn,' blev optaget i BaptistKirken. Menigheden har 32 voksne og 24 børn.

Hanne Kiel,  

Efter fire år som formand for BaptistKirken holdt Bent Hylleberg sin sidste formandstale: ‘Reformation – rødder og retning’. Dermed udfordrede han danske baptister til samtale om evangeliets og kirkens rolle i nutidens samfund.

Ledelsens sammensætning

Per Beck blev valgt som ny formand med 115 stemmer ud af 128 mulige. Til ledelsen blev Lotte Holm Boeriis og Torben Andersen valgt for to år, mens Vibeke Dalsgaard er valgt for et år. Dermed er ledelsen fuldtallig, men desværre uden suppleant.

International mission

Rasmus og Line Hylleberg er nu tilbage i Danmark. De takkede sammen med deres børn for 2½ spændende år i Rwanda.

Morten og Aimée Kofoed er udstationeret i Rwanda sammen med deres børn i en overgangsperiode, mens vilkårene for støtte til udviklingsarbejde bliver afklaret.

Landskonference 1 var præget af god samtale om væsentlige emner som præsteuddannelse, samarbejdsmuligheder mellem teologistuderende og menigheder, Mission i Danmark og baptist.dk.

Læs referatet fra landskonference 1 på www.baptistkirken.dk her.

URL: https://baptist.dk/glimt-fra-landskonferencen/