En moderne H. C. Andersen

En moderne H. C. Andersen

En regnvåd formiddag i slutningen af marts måned mødes jeg med Sigurd Barrett til en eftertænksom samtale. Bænket ved det solide plankebord i Sigurds samtalekøkken taler vi om dannelse og trosoplæring. Køkkenet er tydeligvis kernen i hjemmet, hvor børn har en vigtig plads. Det er også her, Sigurds fortællinger til børn og voksne tager sin spæde begyndelse.

Anita Bjerg Elleby,  

Sigurd Barrett

Hvad tænker du, når jeg siger trosoplæring?

Det er en gave, som man kan give til et barn. En barnegave. Oplæring kan lyde som indoktrinering, men det synes jeg nu ikke, at det er. Men det er vigtigt at introducere den kristne tro i lyse vendinger. Dernæst kan vi fortælle om det, vi må gøre – fx de 10 bud.

Hvilken betydning havde troen i din barndom?

Jeg er adoptivbarn. Da jeg var 23 år gammel, lærte jeg min biologiske mor at kende og har derfor to mødre. Hjemme hos mine adoptivforældre var troen en naturlig del af livet. Vi var ikke flittige kirkegængere, men følte absolut tilhørsforhold til kirken. Hver aften havde min mor og jeg et fast ritual. Først bad vi Fadervor, dernæst sang vi salmen ‘Nu lukker sig mit øje’. Det gav mig stor tryghed at vide, at englen passer på mig, mens jeg sover. Det var dejligt på et højere plan og fyldte mig med varme følelser.

Der er mange, som gerne vil have hjælp til at fortælle om troen.

Hvad har det at synge betydet for din tro?

Derhjemme sang jeg sammen med min mor. Da jeg blev ældre, sang jeg i gymnasiekoret, som også sang i kirken. Viborg Domkirke er udsmykket med mange flotte kalkmalerier, som fortæller den gode historie, blandt andet om Lazarus, der ligger i Abrahams skød. Jeg kunne godt lide at se på billederne, mens jeg sang.

Hvordan tror du, at Gud ser på os – både børn og voksne, hvis vi gør noget, vi ikke må?

Jeg tror, Gud er som en far. Han bliver ikke vred, han bliver snarere skuffet, når vi gør noget forkert. Som far bliver jeg også selv skuffet, mere end jeg bliver vred. Jeg glæder mig over børns gode intentioner – også selv om det måske går galt.

Hvad vil du gerne opnå med dine bøger?

Jeg vil gerne give anledning til spørgsmål. Hvad kan man lære af Danmarkshistorien? Vi skal ikke være hovmodige, vi mistede vores land på den bekostning. Dannelse er at fortælle de gode historier og give vores børn anledning til refleksion. Jeg vil gerne have samtalen tilbage i familien. Der er så meget, der tager opmærksomheden. Det er derfor mit mål, at bøgerne skal have så meget power, at de kan hamle op med skydespil på iPad – derfor findes de også på forskellige platforme: Film, bog, brætspil.

Hvorfor tror du, at din børnebibel er så populær?

Der er mange, som gerne vil have hjælp til at fortælle om troen. Målgruppen for bogen er 5-100 år! Andre børnebibler er skrevet til børn fra 8-10 år, og det er faktisk for sent. På det tidspunkt kan det være vanskeligt at fange deres interesse. Det er lettere med dem, som er lidt yngre.

Ordvalget betyder meget og hver enkelt sætning er vejet.

Hvordan arbejder du med sproget?

Jeg arbejder med begrebet ‘stopord’. Det er ord, som børn ikke forstår, fx farisæer, apostel. Eftersom jeg henvender mig direkte til barnet, så finder jeg andre udtryk, som jeg er sikker på, at barnet forstår. Jeg skriver fx, at Gud opfandt verden. Ordvalget betyder meget, og hver enkelt sætning er vejet. Samtidig må vendingen gerne give stof til eftertanke for den voksne.

Jeg har i den forbindelse en sød historie: En journalist læser op for sin lille datter. Datteren siger, at hun gerne vil høre mere, men stiller ingen spørgsmål. Mor undrer sig, men det går op for hende, at de manglende spørgsmål skyldes, at datteren har forstået, hvad hun fik læst højt.

Jeg vil gerne have samtalen tilbage i familien.

 

Hvilke virkemidler anvender du i formidlingen af bibelhistorierne?

Der hører en film med til børnebibelen. Det er sikkert en medvirkende faktor til den store popularitet. Der er ingen blasfemi i filmen. Den kan ses af alle fra to år og forstås fra tre år. I filmene er Snapper en gennemgående figur. For at sikre mig kirkelig bredde, har jeg undervejs haft kontakt med seks præster fra forskellige kirker. Dem bruger jeg som sparringspartnere.

Sigurds dannelseshylde til børn:

Alle bøgerne er udgivet på Politikens Forlag i perioden 2010-2017.

Hvordan inddrager du dine egne børn?

Børnene er med i processen og agerer prøveklude undervejs. De er med på scenen og på pladen. Alle mine børn tør tage en mikrofon. Jeg viser dem tillid og spørger: ’Hvad er det værste, der kan ske?’ I dagens Danmark er det atypisk at forene familieliv med karriere. Når jeg har mine børn med ind på scenen, synes andre børn, at det er spændende.

URL: https://baptist.dk/en-moderne-h-c-andersen/